Det at skabe volumen i håret kan være et rent helvede for de fleste! Med de rigtige hårprodukter og tips kan du hurtigt skabe den volumen og fylde, som du ellers kun har sukket efter. Læs 8 hurtige tips til at skabe volumen i håret!

1# HÃ¥rpudder til at skabe volumen.
Hårpudder er det nye sort indenfor hårprodukter. Hårpudder er uden tvivl et af de mest efterspurgte stylingprodukter til håret på markedet, som det ser ud i dag. Stortset alle brands har efterhånden deres egen version af hårpudder, som oftest er de forholdsvis identiske med hinanden.
En god hårpudder kan tilføre volumen og fylde i håret helt nede fra hårrødderne. Hårpudder suger fedt og snavs væk fra hårstråene og letter dem dermed. En god hårpudder tilfører en fornyet fylde til håret.
Hårpudder. Læs mere om hårpudder her >>

2# Brug aerosol og ikke non-aerosol hårspray.
Undgå non-aerosol hårsprays og brug hårspray ’under tryk’. En hårspray med pumpe, hvor du aktivt skal pumpe indholdet ud så det forstøves i luften, fordeler ikke hårsprayen specielt godt. Brug i stedet en hårspray hvor du blot trykker på dyssen og det herefter sprayes ud. Fordelingen bliver bedre og mere jævn. Ideelt tip til fint hår!

3# Touper lokkerne og opnå volumen.
Toupér de nederste par centimeter af hår fra hovedbunden og op. Spray med en god hårspray for at holde de touperede lokker på plads.
Brug den antistatiske kam ghd Tail Comb, fra ghd Brushes, til at toupere håret >>

4# Føntør med hovedet mellem benene.
Føntør altid hovedet med håret nedad. Kast håret fremover og føntør ind i det ved jævn varme. Afslut eventuelt med kold luft for at stivne håret lidt ekstra.

5# Brug den rigtige olie til håret.
Tyngde er aldrig godt får hårstråene hvis man ønsker volumen og fylde i håret. Undgå derfor fedtede hårprodukter. Brug en god tørolie hvis du ønsker shine og blødhed eller en tør voks hvis du ønsker lidt hold.
Olie til håret. Læs her et par tips til at bruge (tør-) olie i håret >>

6# Crepejern er vejen til et voluminøst look.
Crepejern! Crepejern har tidligere været utroligt populære og trenden er tilbage. Med et crepejern ved hånden er det muligt at skabe volumen og fylde helt nede fra hovedbunden. Crepe de første par centimeter hår fra hovedbunden og ud. Lad håret falde og du vil automatisk få ekstra fylde i håret.
Ønsker du ikke et klassisk 80’er look, kan du med fordel rede håret igennem efterfølgende og dermed fjerne de ’værste’crepelokker. Selvom du bruger crepejern til at skabe volumen i håret kan du selvfølgelig også anvende de andre tip. Prøv f.eks. at drys lidt hårpudder ned på de ny-crepede-lokker og løft volumen i håret med fingerspidserne!
Crepejern. Læs alt om crepejern og 80’ernes trend her >>

#7 Etager i hårpragten giver automatisk volumen.
Få din frisør til at klippe etager i håret og så er du et skridt tættere på et fyldigt look. Hvis du har tyndt hår, kan du med fordel bede din frisør være opmærksom på, at spidserne ikke må fremstå tynde når klipningen er færdig. Etager i håret kan tilføre ekstra volumen!

#8 Sov og opnå volumen i håret.
Lad håret sidde i en knold natten over og spray løs med hårspray morgenen efter. Løsn knolden og se hvor nemt du kan opnå fylde og volumen i håret.