Ofte oplever jeg at kunderne har godt styr på parabener og effekten heraf. Derimod er alkohol, som er en ingrediens man vil finde i stort set alle hårprodukter i dag, en svær fætter – som de fleste fejler på. De fleste tror fejlagtigt, at alkohol er en slem ingrediens, som vi for alt i verden bør undgå.
Kort om alkohol varianter
Alkohol er en overordnet betegnelse for en familie af kemikalier. Der findes mange forskellige varianter af alkohol kemikalier”, hvor du formentligt bedst kender Ethanol. Ethanol er i 99% af tilfældene en ingrediens i f.eks. hårspray. Det er også Ethanol alkohol, som bruges i den lækre drink man bestiller en lørdag aften i baren.Et andet alkohol, som du formentligt også har hørt om er Isopropul der også har navnet rengørings alkohol.
Bottom of line er, at alkohol har meget forskellige funktioner og mange gode egenskaber. De forskellige alkohol varianter anvendes i diverse dagligdagsprodukter, herunder hårprodukter, ud fra deres unikke egenskaber. Der findes tusindvis af forskellige alkohol varianter, nogen flyde og andre faste. Nogen vil du nødigt drikke, mens andre kan sætte gang i festen…
Alkohol i hårprodukter kan være en god ting
Det siger sig selv, at man ikke skal hælde en flaske vodka i håret i håb om, at håret bliver sundere, stærkere og smukkere at se på. Mange alkohol varianter er ligefrem sunde for håret, hvor andre blot vil udtørre og ødelægge det. Alkohol varianter, som hurtigt fordamper er som hovedregel ikke sunde for håret. Så undgå kombinationen af barbersprit og hår. Ethanol, som sætter festen i gang, er et af disse typer alkohol.Hårprodukter indeholdende alkohol er ofte plejende, fugtgivende og blødgørende. Sagt med andre ord indeholder hårprodukter ofte ”fedtrige alkohol” varianter. Nedenfor får du 3 alkohol varianter, som oftest ses i stylingprodukter såsom voks til håret.
Cetearyl alkohol er en naturligt afledt alkohol variant. Cetearyl alkohol finder man ofte i hårprodukter såsom balsam og cremede vokse. Denne variant af alkohol giver hårproduktet en cremet konsistens, som i sidste ende gør det nemt at fordele i håret. Cetearyl alkohol gør håret nemmere at udrede eftersom det virker som et glidemiddel.
Et par American Crew hårprodukter indeholder f.eks. Cetearyl alkohol >>
Cetyl alkohol er en af de før omtalte ”fedtrige alkohol” varianter. Cetyl alkohol er naturligt afledt fra kokos og palme olier. Varianten af alkohol er ikke udtørrende for hårstråene, men derimod blødgørende.
Stearyl alkohol er endnu en fedtrig alkohol. Stearyl alkohol er hvid og fast i sin form, men vandopløselig. Stearyl alkohol anvendes i shampoo og balsam med en blødgørende effekt for håret.
Fremover når en kunde i min salon eller du selv ser ingredienslisten igennem på dine yndlingshårprodukter bør man tænke på denne artikel om alkohol i hårprodukter. De er ikke alle skadelige og de lækre og måske lidt dyrere hårprodukter indeholder ofte plejende og gavnlige alkohol varianter.


















