Børn kan få proppet tyggegummi i håret af de andre børn og vi andre kan tabe det ud af munden og ned i vores lange hår. Håret bliver filtret og man går i panik! Undgå for alt i verden at klippe det ud, læs denne guide og lær hvordan du nemt og hurtigt kan fjerne tyggegummi fra håret.
Til 1. mulighed skal du bruge:
Èn isterning
#1 Frys tyggegummiet ved at holde isterningen på i lidt tid
#2 Sørg for at tyggegummiet er frosset og hårdt inden du går videre
#3 Bræk nu forsigtigt tyggegummiet ud af det filtrede hår
Hjælper ovenstående trick ikke er der stadigvæk råd.
Til 2. mulighed skal du bruge:
Lidt olivenolie
Én kam
Én plasticpose
#1 Smør tyggegummi og hår ind i olien
#2 Massér olien godt ind i tyggegummiet og lad olien sidde i godt 20 minutter før du fortsætter
#3 Når hår og tyggegummi er godt fedtet ind kan man for det meste forsigtigt rede tyggegummiet ud med en kam. Hvis tyggegummiet ikke er væk ved de 1. tag med børsten kan du med fordel bruge mere olie og gentage processen.
Ektra tips til at fjerne tyggegummi fra håret:
- Eftersom isterningen skal holdes på tyggegummiet i længere tid for at virke, kan du med fordel lægge isterningen ind i en plasticpose.
- Frygt ej hvis der går lidt hårstrå med når du fjerner tyggegummiet, der er masser af det!
- Vælger du 2. metode med olien vil du formentligt opleve at håret er ekstra fedtet i et godt stykke tid. Vask derfor med en god rensende shampoo! Se forslag nedenfor.


















