Der findes et hav af forskellige hårkure, alle med hver deres unikke egenskaber og effekter. Du kan opnå de fleste effekter disse besidder, blot ved at lave en god hjemmelavet hårkur – med de rigtige ingredienser. Så vær ikke bleg for at kigge i køleskabet, vær kreativ og prøv dig frem!
Et madprodukt du formentligt aldrig ville have forbundet med sundhed er majonæse. Majonæse er faktisk en af de bedste madvarer at bruge når håret skal plejes! Jo højere en fedtprocent majonæsen har jo bedre. Så hvis du vælger at købe en majonæse i supermarkedet skal du bestemt ikke gå efter et light produkt eller den med den laveste fedtprocent.
Brug majonæsen direkte fra emballagen.
Pres en god håndfuld majonæse ud i håndfladen og massér det fedtede stads godt ind i hovedbunden. Sikrer dig at alt håret er fedtet godt og grundigt ind. Sørg specielt for at påføre rigeligt med majonæse i spidserne.
Er du på vej i byen vil jeg ikke anbefale at du bruger denne hjemmelavede hårkur kort tid forinden. Håret tynges meget af fedtet fra majonæsen og kan derfor klaske sammen. Så brug den før du slænger dig i sofaen og ser tv!
Dæk herefter først håret med en plastikpose og derefter med et håndklæde. Lad majonæsen have sin virkning i mindst en halv time og skyl herefter håret grundigt med en rensende og god shampoo. Mærk og føl nu hvordan håret er blevet ekstra blødt og dejligt!
Prøv ID Hair ICE Shampoo med en rensende og opfriskende effekt >>
Køb hårkuren og spar besværet.
De fleste er dog ikke meget for at eksperimentere med en hjemmelavet hårkur og køber sig derfor til en hårkur, der dufter godt og man ved fungerer med sikkerhed.
En hårkur der tilfører håret fugt og blødgør det enkelte hårstrå er gennemgående i de fleste serier af hårprodukter.
Prøv Straight Sexy Hair Deep Conditioning Masque >>
Derfor er majonæse godt for håret.
At majonæse er godt for håret, må fortsat være et spørgsmålstegn for de fleste – for hvilke egenskaber har majonæse, som gør dette madprodukt til den ideelle ingrediens til en hjemmelavet hårkur? Det er faktisk utroligt simpelt!
Det er simpelthen kombinationen af olie og æg i majonæsen, som gør netop dette produkt velegnet til en hjemmelavet hårkur. Ligesom så meget andet, bliver majonæse hårkuren også bedst, hvis man selv laver majonæsen. Majonæsen man køber i supermarkedet er helt sikkert fornuftig, men den du laver selv kan blive en tak bedre!
Laver du selv majonæsen undgår du samtidig de tilsætningsstoffer, som vil fremkomme i en færdiglavet majonæse. Du får her en hurtig og nem opskrift på en majonæse til din hjemmelavede hårkur.
Du skal bruge.
2 æggeblommer
2 ½ dl olie
1 tsk. eddike eller citronsaft
#1 Bland æggeblommerne sammen med enten eddike eller citronsaft og rør godt rundt i blandingen.
#2 Sikrer dig at olie og æg har stuetemperatur inden du begynder at blande ingredienserne sammen. Tilsæt den første ud af de 2 ½ dl olie du skal bruge og rør kraftigt i blandingen. Brug eventuelt en pisker til dette.
#3 Tilsæt herefter den sidste del, altså 1 ½ dl, af olien og pisk blandingen godt sammen.
Herefter er der kun at sige. God fornøjelse med din hjemmelavede hårkur – med majonæse!


















