Det er bestemt ikke første gang at man kan opleve at en mode fra 80’erne genindtræde i modebilledet. I denne omgang er det så firsernes signatur frisure vi skal lære at elske og kreere igen. Crepet hår er simpelthen tilbage!
Der findes et hav af forskellige måde at bruge et crepejern på. Nogen vælger at crepe hele hårpragten, imens andre blot vælger at lave crepe i en lille del af håret for at opnå volumen og liv i lokkerne. Anvender man sit crepejern i de første par centimeter af hårstråene, vil det være muligt at skabe volumen i håret kun ved hjælp at sit crepejern.
Sådan bruger du et crepejern, til at skabe volumen i håret.
Sørg for at dit udgangspunkt for styling af håret altid er et rent og nyvasket hår. Når du bruger varmeredskaber til at style håret såsom glatte- og crepejern bør håret altid være tørt og redt godt igennem.
Tag en mindre sektion af hår på ca. 5cm i bredden. Sørg for at du starter så tæt på hovedbunden som muligt, for at skabe den største volumen i håret.

Læg håret imellem varmepladerne på dit crepejern og tryk varmepladerne sammen rundt om din sektion af hår – vent et par sekunder – og slip herefter taget med crepejernet igen.
Oplev hvordan håret får et fyldigt løft helt nede fra hovedbunden. Du kan eventuelt fiksere håret ved at bruge en god hårspray, med et godt hold.
Prøv Big Sexy Hair Spray & Stay for et kraftigt hold >>
Sådan bruger du et crepejern, til at skabe et komplet crepe hår.
For at skabe et komplet crepe hår bør du starte med ovenstående trin. Forskellen ligger i, at i stedet for kun at crepe den første centimeter eller to fra hovedbunden og ud i længden, skal du her crepe hele længden af sektionen.
Er håret ikke crepet som du ønsker det, bør du først lade det køle af for derefter at gentage crepe metoden i samme sektion. Et godt tip når du ønsker at lave et komplet crepe hår er, at du overlapper de forskellige sektioner for at opnå et ensartet resultat i hele håret.
Husk at du ikke behøver at crepe hele håret. Det kan helt bestemt også se hamrende godt ud kun at crepe én sektion på 5cm i bredden og derefter lade den hænge løst. Ens look vil være anderledes og skille sig ud fra mængden. I sidste ende gælder det jo også om for os piger, at dreje hovederne på strøget!!
Herfra er der kun at sige god fornøjelse!