Produktnavn: Big Sexy Hair Volumizing Dry Shampoo
Beskrivelse fra Big Sexy Hair: “This mineral and clay based dry shampoo absorbs impurities, excess oil and product build up. No water necessary. Offer UV protection while creating additional volume and texture.”

Big Sexy Hair Volumizing Dry Shampoo er en klassisk tørshampoo, dog tilfører denne også håret volumen. Produktet fjerner fedt og snavs fra hovedbunden og giver den et friskt pust. For at bruge shampooen skal du, som navnet selvfølgelig antyder, ikke bruge vand.
Udover at virke rensende har Big Sexy Hair Volumizing Dry Shampoo også en beskyttende effekt overfor solens stråler med sig UV filter.

Vurdering af Big Sexy Hair Volumizing Dry Shampoo:
Jeg har tidligere prøvet en del forskellige tørshampoo produkter, men ingen af dem er rigtigt faldet i min smag. Jeg er ikke i tvivl om at Big Sexy Hair Volumizing Dry Shampoo er i den bedre ende af dem jeg har prøvet, men der er stadigvæk lidt vej endnu til den perfekte tørshampoo.
Jeg har brugt tørshampoo de par gange jeg har været på festival hvor rindende vand til en god hårvask var en mangelvare. Jeg kan også varmt anbefale at bruge tørshampoo de dage hvor man kommer for sent op eller er doven og ikke gider bruge tid på en hårvask…

Jeg har skiftet imellem min normale shampoo og Big Sexy Hair Volumizing Dry Shampoo i et par dage og er som sådan godt tilfreds – dog tror jeg aldrig at tørshampoo rigtigt vil blive mig, så længe at der er vand i hanen!

Jeg startede dagen med at glatte håret præcis som jeg plejer. Derefter sprayede jeg Big Sexy Hair Volumizing Dry Shampoo direkte i hovedbunden og lod det sidde i et par minutter. Efter et par minutter kan tørshampooen nemt børstes ud igen.
Normalt plejer mit hår at skifte fra et friskt til et fedtet og tørt look i løbet af dagen – men ikke i dag! Håret var mindst ligeså pænt da jeg gik i seng, som da jeg stod op og brugte Big Sexy Hair Volumizing Dry Shampoo i håret. Jeg er generelt vild med Sexy Hair produkterne og jeg skal helt klart prøve nogle flere.

Positivt ved Big Sexy Hair Volumizing Dry Shampoo:
- Gør ens morgener nemmere
- Godt product til at give håret volumen
- Efterlader IKKE hvide skjolder i håret
- Kan nemt børstes ud igen

Negativt ved Big Sexy Hair Volumizing Dry Shampoo:
- Produktet har en tendens til at stivne håret for meget

Råd til brugen af Big Sexy Hair Volumizing Dry Shampoo:
- Glat om muligt håret før du bruger tørshampooen
- Løft med fingerspidserne for at skabe fylde i håret

Anmeldelsen er udarbejdet af: Christina Engtoft - Copyright: e-voks.dk